Langtidseksponering

Når eksponeringstiden øges til sekunder eller måske flere minutter, kommer billedet også til at vise et tidsforløb. En tidsperiode bliver fastholdt. Al bevægelse bliver visualiseret, når elementer, der er i bevægelse, bliver udtværet, mens ubevægelige elementer fremstår naturlige, som vi kender dem. Det er som at male med tid, når man øger eksponeringstiden meget.

En lang eksponeringstid kan give overraskende og næsten naturlovsstridige resultater, som fanger beskuerens opmærksomhed. Det kan virke fascinerende, når stillestående elementer i et billede fremstår som en solid og letaflæselig referenceramme, mens alle elementer, der er i bevægelse, bliver slørede eller helt udviskes. Fx når havets bølger forsvinder, vandfaldet bliver silkeagtigt eller den travle plads midt i en by fremstår mennesketom i myldretiden – bortset fra nogle enkelte spøgelseslignende figurer, der har stået stille tilstrækkelig længe til at blive registrerede under en lang eksponering.

For at opnå lange eksponeringstider i dagslys, er det nødvendigt at reducere lyset med et gråfilter. Under menupunktet “Medier om foto” kan du læse om min artikel “Guide til Det neutrale gråfilter”, som du også kan downloade ved at klikke her.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>